En hvidbog, som vi kender det i dag, er et dokument, der informerer læserne om komplekse emner og præsenterer forfatterens eller organisationens holdninger og løsninger til en problemstilling. Hvidbøger er designet til at hjælpe læserne med at forstå en problemstilling, løse et problem eller træffe en beslutning.
Begrebet ’white paper’, som hvidbogen kommer fra, er et mere end 100 år gammelt begreb fra engelsk politik og beskriver et særlig politisk dokument. Når ministerier og offentlige institutioner skulle levere information til parlamentet for at hjælpe dem med at træffe beslutninger, tilbød de tre forskellige typer: Meget lange, omfattende dokumenter med blå omslag, åbne rapporter med grønne omslag og korte, fokuserede rapporter om et enkelt emne med hvide omslag.
Hvidbøger er objektive i tonen og er omhyggeligt researchede. De præsenterer fakta for at underbygge deres påstande og angiver kilderne til disse fakta. Forfatteren af en hvidbog forventes at være ekspert inden for det politiske emne, som hvidbogen omhandler.
Den kommercielle variant
Hvidbogen er altså i sin oprindelse et politisk dokument, der præsenterer en kompleks problemstilling og samtidig præsenterer afsenderens løsning på problemet. Der er imidlertid opstået andre versioner af hvidbøger end de rent politiske i nyere tid.
Det gælder især de kommercielle hvidbøger, der bruger samme skabelon som de politiske, men som anvendes som en form for markedsføringsmateriale, der skal overbevise potentielle kunder eller samarbejdspartnere og promovere et produkt eller en idé. De kommercielle hvidbøger er særligt udbredte indenfor software og teknologi, og kan være meget forskellige i omfang og opbygning. I denne artikel er fokus imidlertid på hvidbøger med et politisk sigte.
Hvidbogens indhold
Hvidbogen er som nævnt objektiv og faktuel i sin grundform. Derfor indeholder den typisk en analyse af et emne, og på baggrund af analysen præsenteres en eller flere løsninger på udfordringen. Typisk starter hvidbogen med at sætte scenen og afklare begreberne. Herefter følger forskellige analyseelementer. En hvidbog kan eksempelvis omhandle et sygdomsområde. En sådan hvidbog vil typisk have kapitler om sygdommens kendetegn, diagnosticering, udbredelse og årsag, behandlingsmuligheder, følgesygdomme samt sociale og økonomiske konsekvenser af sygdommen, før hvidbogen præsenterer forslag, der skal gøre livet bedre for patienter med sygdommen.
Analysen kan indeholde mange aspekter. Den kan handle om økonomiske konsekvenser. Den kan rumme en sammenligning mellem kommuner eller andre lande. Det kan også være en juridisk eller anden faglig analyse af en problemstilling. Et ofte anvendt greb er at vise, hvor udbredt et problem er. Eller hvor ulige problemet fordeler sig.
Selvom hvidbogen i sin natur er faglig og faktuel, vil man med fordel kunne understøtte indholdet med elementer, der taler til følelserne. Det kan fx være et interview med en patient eller en anden person, der har udfordringer som følge af, at sagen ikke har fundet en løsning. Eller et portræt. Det kan virke stærkt, når man sætter menneskelige ansigter på problemerne. Man kan naturligvis også lave et interview med en ekspert, hvis man gerne vil bevare den meget faktuelle tilgang.
Man kan også overveje at supplere hvidbogen med en række citater fra en berørt person eller en ekspert. Eller man kan lave infografikker, der enten samles på en side eller fordeles rundt relevante steder i hvidbogen.
Det er som nævnt vigtigt, at alle påstande i hvidbogen understøttes med kilder. Og kvaliteten af kilderne skal naturligvis være i orden. I nogle hvidbøger med en mere akademisk tilgang til emnet, skal kilderne være til peer-reviewed artikler, men ofte kan mindre gøre det. Selvom kilderne er af høj kvalitet, betyder det ikke, at teksterne skal være akademiske og fyldt med avancerede formuleringer. Tværtimod. Hvis sproget er let at læse og forstå, fremmer det formidlingen, og man fremstår ikke mindre akademisk eller klog af den grund.
Hvidbogens layout har også betydning for, hvordan den opfattes. Et pænt og indbydende layout kan gøre det mere attraktivt at læse indholdet, men omvendt kan det også være en ulempe, hvis man med et meget professionelt layout sender et signal om, at man har mange ressourcer. For en stor virksomhed er det okay, da de forventes at have mange ressourcer. Men for en lille NGO vil det virke iøjefaldende. Her kan et mere beskedent, og måske akademisk, layout øge troværdigheden.
Hvidbogens omfang varierer betydeligt. Nogle er på 20-30 sider, mens man kun sjældent oplever hvidbøger over 100 sider. Det forekommer dog.
Eksempler på danske hvidbøger
I det følgende gives eksempler på danske hvidbøger, der alle har det fælles udgangspunkt, at de ønsker at påvirke politiske beslutningsprocesser. Listen er forsøgt sammensat, så en række forskellige bud på hvidbøger præsenteres. Som det fremgår, er der en tendens til, at mange hvidbøger handler om sundhed. Det kan skyldes, at vi har nemmere ved at finde eksempler indenfor sundhed, som vi arbejder rigtigt meget med, men det kan også skyldes, at sundhedsområdet er velegnet til hvidbøger.
Underernæring – Det skjulte samfundsproblem
Hvidbogen sætter fokus på underernæring blandt patienter og ældre i den kommunale ældrepleje, og har Arla samt Kost & Ernæringsforbundet som afsender. Hvidbogen er en af de første publikationer, der introducerede underernæring for en bredere kreds end specialister indenfor ernæring. Den førte senere til nedsættelsen af Alliancen mod Underernæring.
Mindre madspild gennem smarte stregkoder
Denne hvidbog har til formål at reducere madspildet i Danmark ved at indføre smarte stregkoder i detailhandlen. Smarte stregkoder kendes også som QR-koder. Hvidbogen er lavet af organisationen GS1 Denmark, der står bag alle de stregkoder, som du møder i supermarkedet. Hvidbogen, og en omfattende konference om madspild og stregkoder, førte til, at GS1 Denmark nu er en del af regeringens tænketank mod madspild kaldet One/Third.
Social ulighed i kræft i Danmark
Hvidbogen er udgivet af Kræftens Bekæmpelse og har til formål at sætte fokus på den udbredte sociale ulighed indenfor kræftbehandling i Danmark. Hvidbogen har været med til at sikre, at ulighed i sundhed er rykket op ad den politiske dagsorden i Danmark.
Ansvarlig brug af AI-assistenter i den offentlige og private sektor
Den hvidbog er resultatet af et samarbejde mellem 14 danske virksomheder og organisationer. Den har til formål at skabe rammerne for en ansvarlig udvikling og brug af AI-assistenter i det danske samfund, og har derfor et knap så politisk sigte. Den er samtidig et eksempel på en meget visuel tilgang til det at lave en hvidbog.
Denne omfattende hvidbog er udgivet af Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbogen giver en status på arbejdet med rehabilitering i Danmark og belyser aktuelle udfordringer inden den kommer med fem anbefalinger til fremtidens rehabilitering. Flere end 200 mennesker har været involveret i tilblivelsen af hvidbogen.
Udsat og overset - Hvordan får vi flere højrisiko-psoriasispatienter i effektiv sygdomskontrol?
Hvidbogen, der er udgivet af Psoriasisforeningen, er et glimrende eksempel på en lidt kortere hvidbog, der kommer med konkrete tiltag til løsninger af de udfordringer, som hvidbogen identificerer. Samtidig er den også et eksempel på anvendelsen af patienthistorier i en hvidbog.
Hvad skal man bruge hvidbøger til?
Der kan være mange gode grunde til, at man skal iværksætte det omfattende arbejde, som det også er at skrive og designe en hvidbog. For det første kan en hvidbog skabe overblik og samle viden om en problemstilling. Den giver afsenderen en samlet platform at stå på. Og politiske beslutningstagere får en nem indgang til nødvendig viden.
En velskrevet hvidbog er desuden en måde at positionere afsenderen på, som en autoritet – eller en ’thought leader’ – indenfor et område. Man får ejerskab over problemstillingen og øger sin troværdighed og legitimitet indenfor området. En hvidbog sender et signal om, at afsenderen tager problemet meget seriøst og er parat til at arbejde faktuelt og seriøst med løsningerne.
I eksemplerne ovenfor er flere af hvidbøgerne lavet af alliancer mellem forskellige organisationer, og her tjener hvidbogen et selvstændigt formål, hvor den skaber konsensus om udfordringer og løsninger, giver en samlet platform at arbejde ud fra og kan engagere de forskellige interessenter i arbejdet.
En hvidbog kan også fungere som indholdsleverandør til mange andre aktiviteter i forbindelse med interessevaretagelsen. Man kan lave opslag på sociale medier baseret på hvidbogen. Man kan lave debatindlæg med udgangspunkt i hvidbogen. Det er oplagt at lave et positionspapir som en nedskalering af hvidbogen. Og så kan en trykt udgave af hvidbogen blive delt ud til møder, rundbordsmøder, konferencer, høringer og på Folkemødet.
Den sidste fordel ved en hvidbog er den vigtigste. Den kan være med til at skabe politisk indflydelse og resultater. Den gør det nemmere for både politikere og forvaltning at bære ideer og forslag videre. Og forvaltningen kan bruge hvidbogen som reference og til inspiration for deres eget arbejde. Hvidbogen er i sig selv ikke en garanti for indflydelse, men det skaber et godt fundament for at få indflydelse.
Bagsiden af medaljen
Valget af hvidbogen som omdrejningspunkt for interessevaretagelsen kommer ikke uden udfordringer. Først og fremmest kan det hurtigt indebære betydelige ressourcer at skrive, designe og udvikle hvidbøger. Særligt, hvis mange skal involveres i processen, kan det være en særdeles tung proces at nå i mål.
Men der er flere faktorer man skal være opmærksom på, når man skriver hvidbogen. For det første skal man passe på ikke at blive for forudindtaget eller for sælgende, når man skriver teksten. Det vil reducere troværdigheden i betydelig grad. For det andet skal man passe på med kompleksiteten. Hvis hvidbogen bliver for omfattende, kompleks og avanceret, vil det gøre hvidbogen mindre tilgængelig for både embedspersoner og ikke mindst for politikere. Og dermed reduceres hvidbogens udbredelse betydeligt.
Og endelig et opmærksomhedspunkt. Der er en risiko for, at hvidbogen kan blive forældet. Det sker ofte, fordi der kommer ny og vigtig information frem om emnet. Løsningen er at opdatere sin hvidbog. Det har Kræftens Bekæmpelse eksempelvis gjort med deres hvidbog om social ulighed i kræft.
Genvej, omvej eller bare vejen til indflydelse?
Hvidbøger er værdifulde værktøjer for politiske stakeholdere, da de tilbyder detaljeret indsigt og kan påvirke politiske beslutninger. Organisationer bør dog nøje overveje deres mål og ressourcer for at udnytte hvidbøger effektivt som en del af deres indflydelsesstrategi. Arbejdet med at lave en hvidbog er under alle omstændigheder så omfattende, at det nok vil være at overdrive, hvis man kalder hvidbogen for en genvej til indflydelse.
En hvidbog kræver, at man har det lange lys på og har brug for at skabe et fundament at stå på i sin interessevaretagelse. Den vil ofte være velegnet til lidt komplekse politiske sager, hvor løsningen heller ikke altid er simpel, men ofte består af flere delelementer. Man skal også have de ressourcer, som der skal til for at skabe hvidbogen. Men som det også fremgår af denne artikel, kan en hvidbog give et stærkt udgangspunkt for interessevaretagelsen, og fungere som indholdsleverandør til det efterfølgende arbejde. Men i sidste ende er det strategien, der afgør, om det er hensigtsmæssigt at lave den investering, som det er at skrive en hvidbog. Passer den ind i strategien, vil hvidbogen uden tvivl være en del af vejen til indflydelse.
Foto af paegagz fra Envato Elements