Ulighed som gennemgående tema
Trods forskellige politiske overbevisninger var der bred enighed om ét tema: der er for meget ulighed i sundhed. Det gælder både geografisk, social og sygdomsmæssig ulighed.
Områder som kræft, diabetes og hjertesygdomme er de seneste år blevet løftet. Politik og stærke patientstemmer har løftet prioriteringen af disse områder, hvilket har ført til velfungerende behandling. Danskerne dør ikke længere af kræft på ventelisten, men bliver i stedet behandlet.
Dog oplever nogle politikere, at kræft fylder så meget, at andre områder bliver presset i baggrunden. Kroniske sygdomme som KOL, psykiske lidelser og lidelser i muskler, led og skelet bliver beskrevet som underprioriterede i forhold til hvor meget de påvirker patienternes livskvalitet.
Politikerne ønsker en mere balanceret prioritering, hvor fokus ligger på sygdomsbyrde og livskvalitet. Status og synlighed skal vægte mindre. Ellers bliver sjældne sygdomme og stigmatiserede diagnoser de store tabere med svage forløb og utilstrækkelig forskning.
Derfor ses den nye sundhedsreform også som et skridt i den rigtige retning, der skal være med til at skabe et mere lige sundhedsvæsen. Forebyggelse, rehabilitering og kontinuerlig støtte til kroniske sygdomme skal have et løft, mener politikerne.
Men bekymringerne står i kø. For hvis man vil skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne, skal der følge personale, kompetencer og bedre samarbejde med. Særligt manglen på personale i det nære sundhedsvæsen ses som en barriere, der kan skabe utryghed og flere indlæggelser.
Hvis fagligheden følger med, ser politikerne sundhedsreformen som en mulighed for at bryde med uligheden, styrke almen praksis og sikre en bedre geografisk dækning med en tydeligere lokal forankring. Her forventes digitale løsninger at blive en vigtig motor for samarbejdet mellem regioner, kommuner og borgere.
Speciallægernes afgørende rolle
Der er generelt enighed om, at de praktiserende speciallæger er et vigtigt led i at flytte behandlingen tættere på borgerne og aflaste hospitalerne. Behandlingsgarantien får opbakning, men politikerne understreger, at den kræver flere speciallæger. De lange ventetider og manglen på speciallæger gør det nemlig svært at indfri garantien i praksis.
En politiker udtalte: „Man kan jo nemt sidde ude på Christiansborg og vedtage fx behandlingsgarantier (…) For mig er behandlingsgarantien noget fanden har skabt, fordi man tilsidesætter fagligheden.”
Speciallægeområdet er desuden præget af geografisk ulighed. Speciallægerne samler sig i store byer, mens yderområderne mangler dækning. Politikerne efterlyser mere aktiv styring, så ydernumrene placeres efter behov – ikke efter præference. Da man ikke kan tvinge speciallægerne ud af byerne, skal vilkårene gøre det attraktivt at arbejde, hvor manglen er størst.
Uenighed om hospitalernes rolle
Mens nogle politikere ønsker at flytte speciallægerne væk fra hospitalerne, advarer andre mod små, isolerede klinikker. De ønsker modeller, der bevarer de stærke faglige miljøer. Det kunne eksempelvis være speciallæger tilknyttet hospitalerne, som også arbejder i lokale sundhedshuse eller regionale klinikker.
Andre politikere påpeger omkostningerne ved at give speciallægerne plads på hospitalerne: „Det er jo et spørgsmål om, at nogle ting skal simpelthen ikke ind over dørtærsklen på et sygehus, for alene det, gør det dyrere.”
Spørgsmålet om hospitalernes rolle afspejler en grundlæggende værdimæssig og faglig uenighed: Skal vi prioritere nærhed og tilgængelighed eller faglig koncentration og stordriftsfordele? Der tegner sig ikke et entydigt svar blandt politikerne, og debatten er langt fra afsluttet. Hvad politikerne derimod er enige om, er at speciallægerne spiller en afgørende rolle – uanset hvilken model man ender med at vælge.
Patientforeningernes betydning i fremtidens sundhedsvæsen
Patientforeningerne tilbyder unikke fællesskaber og får fortsat større betydning som talerør for patienter og pårørende. De er vigtige stemmer i kampen for bedre forløb og mere forskning.
Dog er der risiko for, at stærke foreninger kan skævvride både fokus og ressourcer, så mindre kendte eller tabubelagte sygdomme ender i skyggen. En politiker udtalte: „Det er vigtigt, at vi bliver meget bedre til også at fokusere på de mindre patientorganisationer. At det ikke kun er dem, der har de store lobbyapparater og den store pengepung, men at vi også har øjnene rettet mod de mindre patientorganisationer”.
Politikerne mener, at det er sundhedsvæsenet og politikernes rolle at sikre balance og aktivt lytte til de svage stemmer, så sygdomsområder uden en stærk forening ikke bliver overhørt. Fælles for politikerne er ønsket om et sundhedsvæsen, der prioriterer efter behov frem for støj – og det kræver både politisk vilje og strukturelle ændringer.
Vil du høre mere om undersøgelsen og dens resultater?
Så er du velkommen til at kontakte os på martin@decisions.dk. Vi kommer gerne ud og deler flere indsigter fra undersøgelsen, herunder politikernes holdninger til samarbejdet med private aktører, ernæring og klima samt den kommende Region Østdanmark.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på 15 kvalitative interviews med regionsrådspolitikere i perioden september-november 2025. Sundhedspolitisk Undersøgelse 2025 giver et samlet billede af, hvor regionsrådspolitikerne ser behov for forandring og øget prioritering i fremtidens sundhedsvæsen.